D. 14. marts havde MAF besøg af lektor Esper Fogh fra Silkeborg Gymnasium. De fremmødte medlemmer fik en glimrende overordnet gennemgang af den moderne kosmologi – universets udvikling gennem de sidste ca. 13,7 milliarder år.
I brøkdele af et sekund efter Big Bang skete der en enorm udvidelse af universet – den såkaldte inflation, herefter blev elementarpartiklerne dannet fra kvarker og leptoner, idet der tilsyneladende fandtes mere stof end antistof. Der skulle dog gå ca. 380.000 år, inden universet blev gennemsigtigt og det første lys kunne slippe gennem tågen – mikrobølgebaggrundstrålingen stammer fra denne stråling.
Tiden frem til ca. 400 mio. år efter Big Bang var ellers præget af mørke (perioden kaldes Dark Ages), idet stjernerne endnu ikke var dannet.
Med stjernedannelsen og fusionsprocesserne i stjernerne kom der for alvor gang i grundstofsyntesen og lysudsendelsen. I stjerner kan grundstofferne til og med jern i det periodiske system dannes ved fusionsprocesser. Grundstoffer større end jern dannes i forbindelse med supernova eksplosioner - store stjernes død.
Efter stjernernes død kan de dannede grundstoffer indgå i dannelsen af nye stjerner og dannelsen af planeter. Kemiske reaktioner bevirker, at grundstofferne kan danne molekyler og disse molekyler (som f. eks. DNA) har været afgørende for livets opståen her på jorden. Vi er således alle opbygget af ”stjernestøv” - grundstoffer dannet i stjernerne.
Jean Laursen