Cassiopeia - MAF´s observationsplads - tog sig ud fra sin bedste side ved årets sommerafslutning.
Tonni og Martin havde været forbi og fået trimmet græsset, så der var fine forhold til både parkering og opstilling af solteleskoperne.
Til trods for at der ind imellem drev nogle store skyer over himlen, havde de fremmødte rige muligheder for at observere solen. Vi fik set store flotte solpletter og gennem teleskoperne med H-alfa filtre, kunne vi iagttage nogle imponerende protuberanser – flere af os havde aldrig tidligere set dem så store ”live”.
Så alt i alt igen et vellykket arrangement – hvor vi dog også endnu en gang fik ærgret os over, at teknikken på Cassiopeia har voldt så store problemer de senere år. Det vil vi forsøge at løse evt. med et andet og mere brugervenligt og stabilt teleskop, så der igen kan komme gang i aktiviteterne på vores ret unikke observationsplads.
Martin Jensen har tilbudt at afholde månedlige solobservationer (sidste lørdag i hver måned) samt observationsaftener, for de der har lyst at deltage.
Jean Laursen