Den 8. juni kunne man opleve en Venuspassage, som finder sted når Venus passerer mellem Jorden og Solen. Man kunne godt have den opfattelse, at dette fænomen burde optræde oftere end det er tilfældet. Venuspassager optræder parvis med ca. 8 års mellemrum, således vil den næste finde sted i 2012, hvorefter der kommer et mellemrum på mere end 100 år.
Figur 1
Forestiller vi os nu Jorden og Venus i et væddeløb rundt om Solen, så vil Venus overhale Jorden efter 1,6 Jordrunder, eller 2,6 Venusrunder (se figur 3). Selv om planeterne er på en lige linje med Solen, er det ikke sikkert at der finder en Venuspassage sted (se figur1).
Hovedårsagen til at der ikke altid finder en Venuspassage sted er, at Venus’ baneplan hælder en lille smule (3,4 grader) i forhold til Jordens baneplan. Set fra Jorden er Venus som regel enten en lille smule over eller under jordens baneplan. Dette kan illustreres ved hjælp af en papirstallerken, hvor den centrale del er skåret delvis ud og bøjet op (se figur1).
Figur 2
Den skråtstillede centrale del angiver Venus’ baneplan vinklet i forhold til Jordens baneplan, som er kanten af papirstallerkenen. Når Jorden og Venus står på linje med Solen tæt på baneplanernes skæringspunkter kan der forekomme en Venuspassage (se figur 2).
En anden årsag til manglende Venus¬passager har at gøre med Jordens og Venus’ relative banehastighed. Prøv følgende eksperiment. Fra en startlinje tegnes 1,6 x Jordbane rundt om Solen langs kanten af papirstallerkenen. I det samme tidsrum Jorden bevæger sig 1,6 gange rundt om Solen, rejser Venus 2,6 gange rundt.
 |
Marker at Jorden og Venus ligger på linje efter at de har bevæget sig henholdsvis 1,6 og 2,6 gange rundt om Solen (se figur 3).
Fortsæt med at afsætte 1,6 Jordbane, og 2,6 Venusbane (gerne med en anden farve), og marker igen når de to planeter står på linje med Solen. Efter fem konjugationer (når planeterne står på linje) skal Jorden og Venus gerne være tilbage ved udgangspunktet! Figur 3 |
 |
De 5 konjugationer markerer spidserne i en femstjerne (pentagram) (se figur 4). Læg mærke til at 5 konjugationer ? 1,6 jordår per konjugation = 8 jordår. I det samme tidsrum (8 jordår) rejser Venus 13 gange rundt om Solen.
Figur 4 |
|
Når vi når den 5. konjugation ser det ud som om vi er tilbage ved udgangspunktet ved skæringspunktet mellem Jorden og Venus’ baneplan, og derfor burde vi kunne observere en Venuspassage hver 8. år. Men det kan vi ikke! Problemet er, at Venus’ banehastighed ikke er præcis 8/13 af Jordens banehastighed, men i stedet 7,997/13 . Derfor vil den 5. konjugation ikke ligge præcis på skæringslinjen mellem Jordens og Venus’ baneplan, men en lille smule før denne (set ovenfra). Set ovenfra (se figur 5) vil femstjernens spidspunkter rotere med uret hver 8. år. Figur 5 |
I 2004 er Jorden og Venus i konjugation nær det nedadgående skæringspunkt mellem Jorden og Venus’ baneplan (Venus passerer oppefra og nedenunder Jordens baneplan). Om 8 år (2012) er de igen i konjugation nær det det samme skæringspunkt mellem Jorden og Venus’ baneplaner, men på den anden side af Solens centrum (se figur 6). Og i 2020 vil konjugationen være uden for Solens skive, og så er det ikke en Venuspassage.
 |
Først når hver 5. konjugation nærmer sig det andet skæringspunkt mellem Jorden og Venus’ baneplaner, efter mange 8-års cykler, vil det næste sæt af Venuspassager finde sted – i december 2117 og 2125. Men det kommer vi nok ikke til at opleve!
Figur 6 |
Reference: Inspirationen til denne artikel er hentet på hjemmesiden www.analyzer.depaul.edu/paperplate
Martin Krabbe Sillasen, 1. juni 2004